Apple watch series 2

Apple lancerede i efteråret 2014, deres modsvar på Android producenternes, Android Wear drevne smartwatches, kaldet Apple Watch og mens de første heldige sjæle i udlandet, allerede er begyndt at modtage deres eksemplarer, så er der relativt lange udsigter til, at vi får Apple Watch at se i Danmark og til den tid, bliver det helt store spørgsmål, om uret vil blive et flop eller et hit. I to artikler, vil jeg tage et kig på argumenterne for at Apple Watch, henholdsvis, bliver et flop og for at det bliver et hit. I denne artikel, vil jeg opliste tre argumenter, for at Apple Watch bliver et flop.

1. Software
Den første ting, der taler imod succes for Apple’s smartwatch, er softwaren. Dette er ellers et punkt, som Apple plejer at være ganske stærke på, men når det kommer til ure, så er Apple et skridt bag alle de andre, primært fordi at Android Wear allerede nu, har mere end et år på bagen, hvilket har givet Google mere tid til at fintune deres Android Wear software. Man kan derfor forestille sig at softwaren på Apple Watch, vil fremstå umoden, sammenlignet med konkurrenternes.

2. Design
Selvom Apple Watch, i mine øjne, er et af de absolut pæneste smartwatches, verdenen endnu har set, så kan smartwatches altså endnu ikke hamle op med et klassisk stilrent herre eller dame-ur, der for mange ikke blot er et ur, men også et smykke. For folk med et sådant forhold til ure, vil den øgede funktionalitet i et smartur, sammenlignet med et almindeligt ur, ikke være nok, til at gå på kompromis med design.

3. Lav efterspørgsel
Den tredje og sidste årsag, kan være, at vi ganske enkelt bare ikke er parate til smartwatches i Danmark. Tag blot et kig på Android Wear platformen, som har oplevet begrænset udbredelse og succes, i hvert fald på vores breddegrader og det er let at forestille sig, at det i høj grad skyldes, at den brede befolkning, ganske enkelt ikke kan forestille sig, at rende rundt med en forlængelse af smartphonen på håndledet, for slet ikke at tale om, at det langt fra, er alle danskere der ejer en smartphone eller en iPhone, som ovenikøbet er påkrævet med Apple Watch.

Læs også om Apple Watch 2.

DEL
Næste artikelEr iPad mini bedre?

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her