Jeg kan godt forstå hvorfor, at skomærket Red Wings har en skare af passionerede fans over hele verden.

For mit eget vedkommende er der ingen tvivl, om at det par Red Wing støvler, jeg har, er det bedste par støvler jeg nogensinde har haft. De er gode at gå i, de ser fede ud, de holder mine fødder varme om vinteren og så har de pt. holdt 3 sæsoner – derfor sørger jeg også for at pleje mine Red Wing støvler og vedligeholde dem minimum to gange per vintersæson. Dels fordi de så holder længere, men også fordi plejen sikrer, at støvlerne patinerer flot.

Her er mit bud på, hvordan du kan pleje dine Red Wing støvler og hvad du skal bruge for at vedligeholde dem bedst.

LÆS OGSÅ: De fedeste ure lige nu

Det skal du bruge

  • Tre bløde klude
  • Læderfedt
  • En blød svamp eller børste
  • Støvleolie
  • Lidt varmt vand

Sådan gør du

Først gør du den ene klud våd i lidt varmt vand, som du tørrer begge støvler over med. Lad støvlerne tørre. Påfør læderfedt på den bløde svamp og fordel og gnub læderfedtet ud over støvlen. Sørg for at have fordelt et jævnt lag af læderfedt ud over støvlen – husk især at komme fedt ned omkring syningerne på støvlen. Gør dette med begge støvler. Lad støvlerne stå natten over, så læderfedtet får lov til at trække godt ind i støvlens læder. Med en tør klud tørrer du støvlerne over og fjerner den overskydende læderfedt. Til sidst hælder du en smule støvleolie på den sidste tørre klud og smører begge støvler.

Denne jævnlige pleje af mine Red Wing støvler sammen med et sålskifte og køb af et par nye snørebånd betyder, at jeg nu har et par superlækre efterårs-/vinterstøvler, der er godt gået til og som stadig ser topfede ud og endda bedre vil jeg mene end da jeg købte dem, da de nu har fået noget sjæl og karakter.

Resultatet taler for sig selv.

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her