Der findes et hav af fitness apps på markedet, faktisk så mange at det kan være svært at holde styr, på hvilke der er noget værd og hvilke man bør holde sig fra. En af de bedre apps er Runtastic.

Runtastic er en fitness app med primært fokus på løb, hvilket gør det til en oplagt app at komme i form med, når den danske sommer er over os.
Den grafiske opbygning af Runtastic er simpel, men ved første opstart, er der et par tips til hvordan man navigerer rundt i appen, hvilket er en god funktion, når det er første gang man giver sig i kast med Runtastic.
På appens primære skærm, er der 4 felter, et stort og 3 mindre, hvor man kan se hvor lang tid man har løbet, distance, antal forbrændte kalorier og gennemsnitlig pace (tid pr. km.) Disse 4 felter, kan dog tilpasses efter din egen smag, så du eksempelvis kan få vist topfart, i stedet for de forbrændte kalorier.
Under de 4 felter, er der et udsnit af et kort, som viser hvor du befinder dig, kortet tilpasser sig undervejs på din løbetur, med assistance fra telefonens GPS, så du altid kan holde styr på hvor du er.
Under kortet sidder en grøn start knap, som må siges at være en af de vigtigste funktioner i appen. Når man trykker på start knappen, startes en 15 sekunders nedtælling, så du kan nå at gøre dig helt klar inden du starter din løbetur, men nedtællingen kan dog springes over med et ekstra tryk på skærmen. Når først du er ude og løbe, er det begrænset hvor meget du benytter dig af appen, men hvis du ejer et Android Wear smartwatch, så kan du under din tur, holde dig orienteret, ved blot et enkelt blik på dit håndled, ganske smart.

SE OGSÅ: Gadgets shoppen

Den primære skærm i Runtastic med de 4 felter og kort.

Når først man er ude at løbe, er det som sagt ikke meget man mærker, eller ser til appen, men ved hver kilometer, bliver du opdateret på hvordan den sidste kilometer er forløbet, dette foregår via telefonens stemmestyring.  Når du har afsluttet dit løb, så slår appen igen til med sin stemmeopdatering og underretter dig om hele turens forløb. Stemmen kan godt lyde en anelse mekanisk, men så længe at du ikke ændrer på sproget for stemmestyringen, som er engelsk som standard, så er det bestemt til at forstå, hvad der bliver sagt.

Udviklerne bag Runtastic har forsøgt at integrere musikafspilning på en elegant måde. Hvis du holder af at lytte til musik, under dine løbeture, så kan du i stedet for den føromtalte kortoversigt, således få vist et overblik, over musikken der afspilles, hvad enten det er en streamingtjeneste, eller telefonens  indbyggede musikafspiller du benytter til afspilningen.
Jeg mener dog ikke at Runtastic lykkedes særligt godt med dette, da det blot er et forstyrrende element i brugeroplevelsen, som ellers bør være så simpel, som overhovedet muligt, i en løbe eller fitness app. Der skal ganske enkelt for mange tryk til, for at skifte mellem musik og kortoversigten og det kan hurtigt tage tempoet ud af dit løb.

Når du ikke er ude at løbe, så kan du igennem appen også få adgang til din løbehistorik, eller købe adgang til træningsprogrammer Programmerne er dog en anelse dyre, med en pris på omkring 150.-, hvis man allerede har købt adgang til pro-versionen af appen.
Overblik over løbehistorik, direkte fra appen

At Runtastic er en af de bedste løbeapps på markedet, kan der ikke herske meget tvivl om og det er reelt set kun Endomondo der kan konkurrere. Muligheden for at tilgå dine ruter fra din computers webbrowser og at der også er mulighed for at tilkøbe en ordentlig omgang ekstraudstyr, som pulsmålere, gps ur og telefonholdere, er bestemt værd at tage med i overvejelserne. Når alt kommer til alt, er der dog ikke den store forskel på Runtastic og Endomondo, så hvis du allerede bruger Endomondo, er der intet ordentligt argument for at skifte Endomondo ud med Runtastic.

Dom:
Det er vanskeligt at finde noget negativt at fremhæve om Runtastic og appen er klart anbefalesværdig, både til motionsløberen og til den mere seriøse udøver. For motionsløberen er Runtastic en simpel måde at få overblik over sine løbeture på, mens Runtastic for den seriøse løber, kan fungere på et helt andet niveau, når der tilknyttes ekstraudstyr, som eksempelvis pulsmåler.
Runtastic er med sin brugervenlighed en fornøjelse at have med på sine løbeture, men med den akavede integration af musikafspiller, kan appen til tider forårsage en del frustrationer, da det er svært at opretholde et ordentligt tempo, hvis der skal trykkes en gang eller to for meget, for at få vist den information man ønsker.
Runtastic ender med en karakter på 5 ud af 6 stjerner og kan bestemt anbefales, som dine nye løbekompagnon.

Runtastic er tilgængelig på Android, iOS og Windows Phone og er gratis at downloade, men kan opgraderes til en pro-version, med en række flere funktioner, for ca 40kr.

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her