billig drone

Her på GadgetDanmark har vi for nyligt fået en del henvendelser fra jer læsere, der efterspørger en test af en billig drone.

Dette kommer naturligvis af, at mange droner kan koste en hel del, og det er ikke os alle, der er villige til at betale den høje pris for dette sjove stykke legetøj.

Derfor ser vi det som vores pligt at teste en billig drone, så du ved om denne er pengene værd.

Faktisk fandt vi hurtigt et drone-sæt, hvor der var to mindre droner i én pakke, som kunne benyttes til at battle mod hinanden.

Dette lød i vores øre, som en sjov lille ekstra lækkeri, da du derfor kan flyve med (og mod) en ven. Og så endda til en pris på bare 719 kroner.

Se vores første flyvetur herunder:

Det kan være svært at styre dem i begyndelsen. Og du vil højst sandsynligt også styre dem ind i alt omkring dig. Vi styrtede i hvert fald dronerne utallige gange, men uden at de gik i stykker – så det er et KÆMPE plus. Mere robuste end først antaget!

 


 

Sådan en billig drone (eller rettere sagt: billige droner) rejser selvfølgelig spørgsmålet: Er det ikke bare noget low quality shit, som man bør holde sig langt fra?

Hertil kan vi svare BÅDE ja og nej. Læs hvorfor herunder.

Derfor skal du ikke købe en billig drone…

Det siger sig selv, at når du betaler 719 kroner for to droner, så får du ikke verdens bedste kvalitet i hele verden.

Herudover skal du også være opmærksom på, at disse droner er en del mindre end mange andre modeller. Så hvis du let får mindreværdskomplekser, er disse ikke noget for dig.

Et par billige droner

Er du typen, der går op i ekstrem høj kvalitet og elsker et lækkert touch med din tech, så skal du ikke anskaffe dig lige præcis disse droner.

Det er nok heller ikke det rette valg, hvis du regner med, at dronerne skal holde i årevis eller overleve slemme styrt. Men på den anden side er mange af de dyre også lette at smadre – og hvorfor så ikke øve sig med en billig drone først.

Derfor skal du købe en billig drone…

Når det ovenstående er sagt, bør du også lige overveje dette: Hvad er dine forventninger til din drone?

Er det bare et sjovt stykke legetøj, som du kan hive frem ind i mellem, når du har en ven på besøg og skal have det skægt? (Sorry hvis det lød forkert)..

Eller skal du ud og flyve langt med et kamera fastsat på det lille flyvende objekt?

Hvis du mest er Type 1, der bare vil bruge den ind i mellem med venner eller for sjov alene derhjemme, så er de billige droner helt perfekte.

Du får to droner for en del lavere pris, end hvad mange webshops tager for én.

Det gør altså bare oplevelsen ekstremt meget sjovere at flyve med en anden. I kan flyve rundt og battle, se hvem der er hurtigst og meget andet.

Her på redaktionen havde vi da også svært ved at ligge de to billige droner fra os igen, og rent faktisk skrive denne anmeldelse. Det er super skægt!

Specifikationer

Opladningstid: 40 minutter

Flyvetid: 5-6 minutter – Vi vil ikke klage over flyvetiden, da de faktisk fløj lidt længere end denne anførte tid fra producenten.

Drones størrelse: 14,5 x 14,5 , 4 cm (Så de er ret små)

Drone oplades via USB (medfølger)

Controller: 4 AA-batterier (medfølger ikke)

Controller rækkevidde: 50 meter

 

gadgets danmark

 


Coolstuff har hjulpet os med at finansiere en stor del af prisen på disse droner. Vi skylder dem en stor tak!

Der var dog ingen aftale om vores tests indhold, så ligesom alt andet på GadgetDanmark er dette en ærlig anmeldelse, hvor vi fremviser både de positive og negative aspekter ved et produkt.

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her