Regeringens teleudspil for 2018 skal være med til at sikre, at Danmark har ”bredbånd og mobil i digital topklasse.” På baggrund af en klar vision og helt konkrete forslag til forbedringer, skal Danmark være blandt de forreste i det teknologiske kapløb i Europa.

Danmark skal være blandt Europas bedste, når det kommer til udrulning og anvendelse af nyeste digitale teknologier. Helt konkret lyder visionen for teleudspillet: ”Danmark skal have den bedste europæiske udrulning af og de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af digital infrastruktur.”

Det er afgørende, at Danmark er konkurrencedygtige. Med en dansk telebranche i topklasse, er der et grundlag for anvendelse af nye teknologier. Branchen er desuden i konstant udvikling, og der stilles hele tiden højere og højere krav til kapacitet og ydeevne i produkterne.

Udviklingen inden for blandt andet Internet of Things, machine-to-machine-løsninger osv. går umådeligt stærkt i disse år. Det betyder, at der fremadrettet bliver et stigende behov for gigabithastigheder – hermed hurtigt og stabilt 5G-net, som forventes at have en hidtil uset høj hastighed.

Mobil datatrafik hitter

Gennem de seneste fem år er forbruget af mobil datatrafik i Danmark blevet 13 gange større, det viser tal fra Energistyrelsen. En så markant stigning gennem flere år giver desuden en indikation af, hvordan efterspørgslen kan forventes at se ud i de kommende år.

Den stigende popularitet for mobil datatrafik hænger uløseligt sammen med udbredelsen af de populære smartphones. Det betyder også, at konkurrencen på smartphone-markedet er blevet skærpet.

Selvom især Appel og Samsung fortsat er blandt de store kanoner, betyder forbrugernes stigende interesse, at flere spillere melder sig på markedet. Blandt andet den kinesiske smartphoneproducent, OnePlus, der så dagens lys i december 2013. Deres nyeste skud på stammen, smartphonen OnePlus 6, er en skarp konkurrent til de førnævnte allerede yderst populære mærker.

Konkrete forslag fra Regeringen

Som en del af teleudspillet ønsker Regeringen at gennemføre en række konkrete initiativer, som vil gøre en forskel for både borgere, virksomheder og selve telebranchen i Danmark. Blandt andet er Bredbåndspuljen for 2018 blevet forøget med yderligere 60 millioner kroner, ligesom puljen blev forøget tilbage i 2017.

Derudover skal hele Danmark være klar til introduktionen af næste generations mobilteknologi, 5G, der forventes at være op mod 100 gange hurtigere end det nuværende 4G.

Det skal ske på baggrund af en national handleplan udarbejdet af Regeringen for udrulning af 5G i Danmark, som det blandt andet blev anbefalet af Det Digitale Vækstpanel i 2017.

Kilde: http://efkm.dk/media/11775/teleudspil2018.pdf

DEL
Forrige artikelKendte mennesker og online casinos

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her