Hos Bake My Day lægger de en dedikeret indsats og meget tid i hver kage, og stræber efter at lave delikate og smukke kager, der tilføjer lidt ekstra til din store dag.

De lever efter devisen, at en god kage kan have en rigtig stor effekt på en fests atmosfære, og det kan ses i produktet, at det er noget, som de ansatte sætter en stor dyd i at opnå.

Forretning er ejet af Ynja, en ung iværksætter, der foruden at drive Bake My Day, også er professionel kunstner ved siden af, når tiden tillader det. Det kunstneriske er i den grad noget, der præger forretningens udseende, men i den grad også deres designede kager.

 

Halvdelen af de seks ansatte i den lille butik er meget optaget af det æstetiske og kunstneriske aspekt, og elsker at lave kager, der i sig selv er et kunstværk. ”Vi er helt og aldeles vilde med det, når vi får muligheden for at eksperimentere og gøre kagen endnu mere unik,” lyder det bag fra disken, mens montren bliver fyldt med lækre cup cakes og makroner på denne solfyldte mandag morgen.

 

Men det er ikke kun designet og smagen af kagerne, der driver dem. De gør også meget ud af, at deres forretning er så bæredygtig som mulig og er bevidste om det tryk, som virksomheden efterlader på miljøet. Det bæredygtige bageri betyder mange ting for den moderne konditor: engagement over for miljøet, formindskelse af madspild, en dedikeret tilgang til medarbejdere og en ægte forpligtelse og omsorg for kunderne. Det kan man godt mærke, at de er bevidste om i Bake My Day.

 

De arbejder nemlig med en del af de tiltag for at opnå en mere og mere bæredygtig forretning. Det har de blandt andet gjort ved at tilbyde et vælg af veganske muligheder på menukortet i form af veganske cup cakes, cookies, cake pops, donuts og selvfølgelig også nogle af de specialdesignede kager, for dermed at minimere brugen af konventionelle mejeriprodukter. F.eks. kan du, i stedet for den klassiske smørcreme, få en vegansk mulighed, der lavet på mandler i stedet for det typisk anvendte mælkeprodukt.

 

”Denne proces understøtter vores medarbejdere finansielt gennem ansættelsen, kreativt via produktionsprocessen og tilføjer et stykke lækkerhed til kundernes liv, mens vi efterlader så lille et aftryk på miljøet som muligt. Det er ret fantastisk at opleve,” udtaler Ynja Mist, ejer af Bake My Day.

 

En kage til enhver lejlighed

 

Selvom forretningen også er en hyggelig lille shop på Amager, hvor de tilbyder kaffe og lækkerier som donuts og cup cakes, så er fokusset på at skabe kager, der tilføjer prikken over i’et til specielle begivenheder. Det kan man bestemt også se, hvis man besøger deres Instagram-profil. Den er propfyldt med elegante bryllupskager dekoreret med blomster, finurlige og kreative dåbskager med motiver fra tegnefilmenes verden, og et væld af personligt inspirerede fødselsdagskager.

Man kan virkelig se, at der bliver kælet for hver detalje, og det er imponerende at se en kage i tre lag toppet med en frygtindgydende drage, som næsten er for flot, eller skræmmende, til, at man tør spise den.

 

Står du og mangler en fødselsdagskage til dit barn, og har en kreativ ide, så tag kontakt til Bake My Day og de vil gøre, hvad de kan for at opfylde dine ønsker.

 

Miljøvenlige tiltag

 

Det er ikke altid lige nemt at være en bæredygtig virksomhed, men Bake My Day gør deres for at mindste aftrykket. Det gøres ikke kun ved at anvende mere miljøvenlig ingredienser, som nævnt tidligere, eller ved at mindske spild af ressourcer, men også en række af andre aspekter. Hos Bake My Day kan kunderne blandt andet få rabat på kaffen, hvis de medbringer deres egen kaffekop, eller gøre brug af de biologisk nedbrydelige kopper.

 

Miljøvenlige delikatesser til den heldige

 

Netop spild af ressourcer er også i sigtekornet hos Bake My Day, og det gælder ikke kun vand og elektricitet, men i særdeleshed også madspild. For at gøre det maksimale for miljøet skal virksomheder også strække sig for at undgå spild, og det kan ofte komme nogle heldige kunder til gode. I hvert fald hos Bake My Day, hvor du, hvis du kommer tæt på lukketid, kan være heldig at få fat i nogle af de lækkerier, som ikke blev solgt i løbet af dagen, og det er ganske gratis.

 

”Det har vi gjort, da mængden af kunder kan variere, så nogle dage har vi produkter til overs. I stedet for at smide dem ud, har vi sat et bord ud foran forretningen, hvor vi sætter de cup cakes, donuts eller cookies, som ikke blev solgt i løbet af dagen. Det er en af vores måder at sikre mindre spild, og så gør det bestemt ikke noget, at vi kan gøre nogens dag lidt mere munter med lidt gratis lækkerier”, slutter Ynja Mist inden hun skal videre til det næste møde med en kunde angående en bryllupskage.

 

Så hvis du går med tanker om at bestille f.eks. en fødselsdagskage, og gerne vil tænke på miljøet, så er Bake My Day et godt valg.


Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/hjemmelavet-sushi.dk/gadgetdanmark.dk/wp-content/themes/Newspaper/includes/wp_booster/td_block.php on line 1009

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her