Der findes næsten ikke noget værre, end hvis man har glemt sin telefon et sted, men ikke kan huske hvor, eller også, så har man været så uheldig at få sin telefon stjålet.
Årsagerne kan være mange og næsten lige så mange løsninger findes der også, men jeg har i dag opdaget, den mest simple “phone locator”, som jeg nogensinde har set og så er den endda ganske bekvemmelig.
Der er nemlig ikke tale om noget besværligt program, nej der er ganske enkelt tale om Google og i denne guide, vil jeg vise dig, hvordan du kan finde din telefon med hjælp fra Google.

1. Slå lokationsrapportering til

Det første skridt, du skal foretage dig, er at sikre dig, at telefonens lokationsindstillinger er slået til, dette skal du gøre, i tilfælde af at din telefon bliver væk, ellers er der ikke mulighed, for at benytte denne metode. Dette gøres, via din telefons indstillingsmenu, hvor du har mulighed, for at vælge at telefonen skal finde din placering ved hjælp af traditionel satellit-GPS eller om det skal foregå via mobil netværket og Wi-Fi. Her vil jeg anbefale dig, at vælge sidstnævnte mulighed, da den er mindst strømslugende, ønsker du højest mulig præcision, skal du dog vælge GPS.

LÆS OGSÅ: Gadgets

2. Åbn din foretrukne browser

Dette trin, samt det næste er ganske ligetil. I trin to, skal du finde din computer frem og åbne din foretrukne browser. Jeg bruger personligt selv Google Chrome, da Googles tjenester er bedst integreret i denne browser.

3. Find din telefon på Google

Det tredje og sidste trin, er stort set lige så let, som det foregående. Nu mangler du nemlig blot, at tilgå google.dk og søge efter din telefon. Du kan få adgang til søgning på Google, ved enten, at indtaste www.google.dk i adressefeltet i din browser, eller hvis din browser understøtter direkte søgning fra adressefeltet og du har valgt Google, som din søgemaskine, så er det blot at søge direkte fra adressefeltet. For at finde din telefon, skal du søge på “Where is my phone”. Når du har foretaget søgningen, går der et ganske kort øjeblik, før du vil blive præsenteret for din telefons nuværende placering.

Hvis du blot har glemt, hvor du sidst lagde din telefon, men ved, at den er i nærheden, så giver funktionen på Google, også mulighed for at få telefonen til at ringe, så man på den måde kan lege en digital form for “Tampen brænder” og finde frem til sin telefon.

Er din telefon stjålet eller glemt på et offentligt sted, kan du med hjælp fra Google også vælge at spærre din telefon, eller fuldstændigt, at nulstille den, så folk med skumle bagtanker, ikke kan udnytte muligheden og hente følsom information, fra din telefon.

LÆS OGSÅ: Overvågningskamera bedst i test

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her