Overvågningskamera

Er du på udkig efter et billigt overvågningskamera, som samtidig er effektiv og sikker? Det er faktisk muligt, men du skal lave lidt selv. Er du klar?

HVAD KAN MAN FORVENTE FRA ET BILLIGT OVERVÅGNINGSKAMERA

Forud for denne artikel blev der stillet følgende krav:

  1. Det skal være billigt
  2. Der skal kun filmes ved bevægelse
  3. Man skal kunne alarmeres/overvåge fra sin smartphone
  4. Filmen må ikke ligge lokalt så den kan fjernes ved indbrud

HARDWARE

  • Raspberry PI board
  • Strømforsyning (obs!: de fleste strømforsyninger til telefoner leverer ikke stabil strøm nok til RPI B+)
  • Boks
  • USB kamera

SE OGSÅ: 3D printer test – Her er den bedste 3D printer

SOFTWARE

  • Raspbian
  • Motion
  • Google Drive
  • Script til Google Drive
  • PuTTY

SÅDAN INSTALLERER DU DIT OVERVÅGNINGSKAMERA

Du skal gennem følgende for at sætte systemet op:

  • Installere operativsystemet
  • Tilslutte til Raspberry PI
  • Sætte en fast IP adresse
  • Opdatere Raspbian operativsystemet
  • Installere Motion software
  • Installere script til at uploade film til skyen
  • Installere script til mail notifikationer
  • Installere script til at slette uddaterede film fra skyen

Hvis du allerede har erfaring med Raspberry PI eller allerede har en enhed installeret, kan du springe flere af sektionerne herunder over.

INSTALLER OPERATIVSYSTEMET

Download Raspbian image fra en af følgende steder

  • Direkte
  • Raspberry PIs hjemmeside
  • Raspbians hjemmeside

Installer Raspbian på MicroSD kortet med Win32Disk programmet. I Win32Disk vælger du det downloadede image og trykker WRITE.

Sæt herefter MicroSD kortet i Raspberry PI, tilslut et ethernet kabel, tilslut evt. en skærm til HDMI porten, og tilslut strømforsyningen. Nu booter Raspberry PI op.

Der er to måder at finde IP adressen på din Raspberry PI. Den ene er at tilslutte en skærm via HDMI porten der under opstart viser sin IP adresse. Den anden er at gå ind på din router (hvis det er den der håndterer DHCP) og se hvilken IP adresse den har tildelt til Raspberry PI computeren.

TILSLUT TIL RASPBERRY PI

Den mest anbefalelsesværdige metode at forbinde på er via SSH.

Download og start PuTTY. Skriv den fundne IP adresse i IP ADDRESS, og tryk OPEN.

Login med standard credentials som er pi og raspberry.

FAST IP ADRESSE

En fast IP adresse er ikke nødvendig for at videoovervågningen virker, men det gør det en del nemmere når du skal sætte det op og bagefter betjene det.
Rediger netværkskonfigurationen med: sudo nano /etc/network/interfaces

Find linien med iface eth0 inet dhcp og deaktiver den ved at sætte # foran.
Under nævnte linie indsætter du (dette eksempel forudsætter at dit netværk er 192.168.1.0/24):
auto eth0
iface eth0 inet static
#Herunder skriver du din ønskede statiske IP adresse
address 192.168.1.118
#herunder skriver du adressen på din gateway (router)
gateway 192.168.1.1
netmask 255.255.255.0
#Herunder skriver du netværks- og broadcast adressen på dit netværk. Vil være den laveste og højeste adresse i dit netværk
network 192.168.1.0
broadcast 192.168.1.255

Når du er færdig trykker du CTRL-O (og enter) for at gemme og CTRL-X for at afslutte.

Skriv sudo reboot for at genstarte og anvende de nye netværksinstillinger.
Lav en ny forbindelse med PuTTY til den nye IP adresse.

Kameraet kan også gøres trådløst.

LÆS OGSÅ: Fede gadgets til hjemmet

OPDATER RASPBIAN

For at være helt sikker på at alt i OSet er opdateret, synkroniser vi tilgængelige opdateringer med den lokale database: sudo apt-get update
Download og installer evt. fundne opgraderinger: sudo apt-get upgrade
Når opdateringsprocessen er færdig kan følgende kommando køres for at rydde op i temporære filer: sudo apt-get clean
Genstart: sudo reboot

Check om Raspberry PI kan se kameraet med kommandoen lsusb

INSTALLER MOTION

“Motion” er et gratis program til at detektere bevægelse og optage video, udviklet af Kenneth lavrsen. Der udvikles hele tiden på systemet, og det alene gør det til et godt valg.

Installer Motion ved at køre: sudo apt-get install motion
Rediger konfigurationen i Motion med sudo nano /etc/motion/motion.conf og skift følgende:
– daemon off  ændres til>  daemon on
Sæt størrelsen på billedet med width 1280 og height 720
framerate 2
threshold 4500
pre_capture 1 (angiver hvor mange billeder der skal medtages i filmen som er taget før bevægelsen indtraf)
post_capture 2
gap 5 (afsender video 5 sekunder efter der ikke længere er bevægelse)
max_mpeg_time 60 (antal sekunder en film max. på være før der bliver dannet en ny film)
quality 75 (kvaliteterne på billederne)
ffmpeg_video_codec mpeg4
text_double on
target_dir /tmp/motion
webcam_port 8081
webcam_localhost off (giver mulighed for at fjernbetjene kamera)

For at få Motion til at starte automatisk efter genstart skal du ændre her: sudo nano /etc/default/motion

Find start_motion_daemon=no, og skift det til start_motion_daemon=yes
Genstart med: sudo reboot

TEST VIDEOOVERVÅGNINGEN

Endelig er det tid til at se dyret i funktion.
Check at kameraet kan tilgås fra en webbrowser på den før valgte IP adresse, f.eks. http://192.168.1.15:8081

Check at der lagres videoer ved bevægelse: ls /tmp/motion/*.avi -l

Fungerer dette er vi klar til næste step, at lægge video sekvenserne ud i skyen.

UPLOAD FILM TIL SKYEN

Følgende forudsætter at du har en Google konto med Google Drive, og har oprettet en folder der hedder motion.

Jeremy Blythe har lavet et genialt script uploader film til Google Drive. Du kan downloade dem fra Jeremys side eller vælge den nemme løsning:
sudo apt-get install python-gdata
cd /usr/local/bin
sudo wget www.detdigitalehjem.dk/tech/uploader.cfg
sudo wget www.detdigitalehjem.dk/tech/uploader.py
sudo chmod +x uploader.py

Ret konfigurationsfilen med sudo nano uploader.cfg og skriv dine egne Google konto data.

Det er en god ide at lave en test for at se om scriptet virker:

sudo /usr/local/bin/uploader.py /usr/local/bin/uploader.cfg /tmp/*.avi

For at få videoen uploadet automatisk efter hver optagelse ændres linien med on_movie_end i Motion konfigurationen:
sudo nano /etc/motion/motion.conf
ret til: on_movie_end /usr/local/bin/uploader.py /usr/local/bin/uploader.cfg %f

Genstart med sudo reboot

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her