Quentin Tarantinos film “Jackie Brown” var udkommet året før, i hvilken Samuel L. Jackson gjorde den omvendte Kangol cool. Samtidig passede hatten godt til min hiphop/street inspirerede stil på daværende tidspunkt med baggy Carharrt jeans og ditto oversize sweatshirt.

Kangolen har jeg stadig i gemmerne, men det et lang tid siden, jeg har brugt den sidst, og der er kommet nyere modeller til repetoiret. Pt. er min favorit sixpence en ternet fra Goorin Bros.

LÆS OGSÅ: De fedeste ure lige nu

Historien om sixpencen

Sixpencen eller flat cap’en, som den hedder i den engelsksprogede del af verden, stammer oprindeligt fra England og den fik sit gennembrud i 1571, hvor det ved lov blev bestemt, at alle mænd over 6 år skulle bære kasket om søndagen. Dette for at fremme salget af uld.

Sixpencen er som oftest syet sammen af seks stykker stof (six pieces) og de fleste vil nok forbinde en sixpence med den klassiske lavet af tweed. Den findes også i en amerikansk variant, der som oftest har en lille knap på toppen af hatten samt en mere tydelig skygge. Denne variant blev ofte båret af avisdrenge, hvorfor den også kaldes en “newsboy” eller “newsie cap”, hvilket svarer til hvad vi her i Danmark ville kalde en gadedrengekasket.

Historisk har hatten både været båret af arbejderklassen, men også af adelen og velhaverne i forbindelse med jagt. I dag bæres den af høj som lav uanset økonomisk eller social status og dens udbredelse er bl.a. hjulpet godt på vej af det populære tv fænomen Frank ‘Bonderøven’ Erichsen, som ofte bærer en sixpence i sine programmer.

LÆS OGSÅ: Sådan plejer du dine Red Wing støvler

Som accessory er hatten et fedt tilbehør til de lange gåture med familien i de kolde og blæsende efterårsmåneder, og den er et godt alternativ til den strikkede hue.

Har du fået lyst til at få en sådan hat, kommer her nogle bud på stilige sixpences.

 

SVAR PÅ DETTE

Skriv kommentar her..
Indtast dit navn her